Fascinationen ved glas.... Jeg har arbejdet med glas siden 1994, og jeg er stadig lige så fascineret af det idag, som da jeg tog min første lille forkølede skål ud af ovnen, og syntes at den var helt fantastisk. Glas er et fantastisk materiale. Dets gennemskinnelighed er enestående, og gør det til noget ganske specielt med en masse muligheder. Den teknik jeg anvender er det man med et fordansket udtryk kalder Ovnformet glas. Det vil sige at glasset formes i en lukket ovn. Det giver nogle begrænsninger, men også nogle muligheder, bl.a. for at arbejde i store og tunge formater, og anderledes kantede former. Super kort fortalt, går det ud på, at glasset skæres ud af glasplader og smeltes sammen lag på lag på lag, evt. med glasfarve eller metaller imellem lagene. Når den sammensmeltede glasplade er kold igen, kan den evt. placeres på en form og varmes op igen, indtil den tager facon efter formmaterialet. Susanne Møller-Johansen`s værker sælges gennem Galleri Nør.
Peter Tybjerg til Galleri NørDen anerkendte keramikkers værker fås hos Galleri Nør.